Lidt historie om LBAa og Binderup Å
Lystfiskeriforeningen Binderup Aa blev stiftet i 1931 af en gruppe aalborgensiske lystfiskere, og foreningen har i alle årene haft sit hjemsted i Aalborg. Foreningen har dog medlemmer fra hele Danmark og så langt væk som Japan.
Fiskeriet i åen har været en blanding af havørred- og bækørrredfiskeri. Frem til ca. 1970 husede åen en stor bækørredbestand og et rigt insektliv, som favoriserede fluefiskeri med tørflue og nymfe. Åen var dengang kendt langt uden for Danmarks grænser som et fremragende bækørredvand og fik besøg af mange udenlandske fiskere. Denne beskedne, himmerlandske kalkstrøm kunne sagtens måle sig med de bedste vandløb i England og andre lande.
Bækørrederne blev stort set udryddet af dambrugenes forurening, og i mange år var det kun interessant at fiske havørred undtagen på nogle få strækninger i den øvre del. De senere år er åen blevet meget renere, grødeskæringen er mere skånsom, og gode vandplanter og insekter er ved at vende tilbage. Det har betydet, at bækørrederne er i fremgang, og at åen i dag er selvproducerende med yngel og smolt.
Samtidig er tre dambrug blevet nedlagt, og tre spærringer fjernet. Endnu mangler dog tre betydelige spærringer at blive fjerne, men det ventes at ske i 2016-2017. Grunden er dermed lagt til en ny storhedstid.
Jubilæumsbogen
Ved foreningens 60-års jubilæum udgav vi "En å i Himmerland", en bog med beretninger fra både medlemmer og gæster, der har besøgt Binderup Å.
Bogen er for længst udsolgt, men du kan hente en scannet pdf-fil af hele bogen.
De gyldne år
Binderup Å havde sin storhedstid i slutningen af 1950erne og første halvdel af 1960erne, hvor Ove Nielsen og Preben Torp Jacobsen i et sjældent frugtsbart makkerskab udviklede det moderne danske nymfe- og tørfluefiskeri. De var begge inspirerede af det klassiske, engelske fluefiskeri, men sugede også til sig af de erfaringer, Frank Sawyer og Oliver Kite, havde gjort ved de sydengelske kalkstrømme.
Ove og Torps indsats resulterede i 1965 bogen "Tørfluefiskeri" af Preben Torp Jacobsen, et værk, der stadig er moderne og relevant. Samme år gæstede Oliver Kite Binderup Å som gæst hos de to danske pionerer. Billedet herunder er dog fra trioens fiskeri i England i 1964.
Ove Nielsen (1936 – 2014)
Foreningens mangeårige formand og æresmedlem Ove Nielsen døde lørdag den 22. februar 2014, 78 år gammel. Ove døde af komplikationer efter et fald, hvor han pådrog sig kraniebrud og andre skader.
Ove har efterladt en stor, tom plads i vores forening, en plads, der ikke lader sig udfylde. Han var medlem i næsten 60 år og arbejdede utrætteligt for at bevare Binderup Å som den perle, åen var, da han lærte den at kende som barn. Han blev med tiden næsten synonym med foreningen og den, man altid henvendte sig til for at få hukommelsen genopfrisket eller få et godt råd.
Ove voksede bogstaveligt talt op ved åen, hvor familien havde et lille sommerhus på det areal, hvor Binderup Mølle dambrug nu breder sig. Faderen, Svend Nielsen, drev jagt- og fiskerifirmaet Fa. Petersen-Bach, som Ove senere overtog. Det skyldes ikke mindst far og søns store kontaktnet i ind- og udland, at LBAa udviklede sig til noget særligt blandt danske lystfiskerforeninger: et sted, hvor danske og udenlandske koryfæer kom på besøg og fiskede i det, der dengang var et af Europas bedste bækørredvande.
Senere var Ove med til at markere Binderup Å yderligere gennem sit partnerskab med Preben Torp Jacobsen. De to studerede insekter, udviklede fluemønstre og fiskemetoder og introducerede moderne vandpleje ved Binderup Å. Resultatet blev Torp Jacobsens ”Tørfluefiskeri” fra 1965, den første, moderne bog om emnet på dansk og i dag en klassiker. Ove skrev bogens afsnit om grej, kasteteknik og vandløbspleje.
Ove blev medlem af LBAa i 1957, bestyrelsesmedlem i 1965 og var formand fra 1971-1988. I 1989 blev han udnævnt til æresmedlem som en anerkendelse af det enorme arbejde, han havde lagt i foreningen, men også de følgende 25 år var engageret i foreningens liv og udvikling.
Ove var i en periode medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund og var formand for Lystfiskerforeningen Ørreden i 1970erne.
Et af Oves særlige talenter var fluekast. Han kunne – tilsyneladende – alt med en fluestang, og utallige er de lystfiskere, der gennem hans tålmodige undervisning har lært at beherske fluestangen om ikke til fuldkommenhed, så dog godt nok til at gøre fluefiskeriet til en større glæde.
Vi er mange både i og uden for foreningen, der vil komme til at savne Oves varme og venskab. Vi vil længes efter de gode samtaler om fiskeri, vandpleje, bøger og alt muligt andet, ture ved åen med eller uden fiskestang, kastelektioner og meget andet. Og vi vil savne at få en mail, der sædvanligvis sluttede med disse strofer af den oldgræske digter Theokrit:
Asleep we dream of things we wish
Dogs dream of bones and men of fish.
Ove forfattede inden sin død et afsnit til en ny udgave af bogen "En å i Himmerland". Her fortæller han blandt andet om, hvordan det hele begyndte:
Binderup Aa - fiskeri i gamle dage
Jeg begyndte mit fiskeri, da jeg som en lille dreng blev taget med til åen. Transporten til åen skete på min fars cykel, hvor jeg sad foran.
Udstyret var en lille firedelt stålstang med et hjul, som jeg stadig har. Agnen var selvfølgelig orm. Dengang var der en rigelig bestand af bækørreder plus undslupne regnbuer fra det dengang eneste dambrug ved Binderup Mølle. Min far var medlem af LBAa og var ligeså ivrig, som jeg blev.
Dengang var kvaliteten af grej ikke, hvad vi i dag oplever, og i begyndelsen af besættelsen var mulighe-derne for nyt grej begrænsede. Jeg mindes, at min fars tohåndsstang inden fisketuren kom i bad under bruseren i badeværelset, for at ferrulerne ikke skulle rokke alt for meget. Dengang blev der hovedsagelig fisket med orm og lidt med spinner. Ordentlige kastehjul var problemet. Det var hovedsagelig hjul af Nottingham-type, såsom Loch Ness og Boca, der var på markedet. De var vanskelige at kaste med, specielt i en lille å.
Under krigen startedes der fiskestangsfabrikker i Aalborg, som jeg har omtalt andetsteds. Her blev en let 7’ spinnestang et meget populært redskab, bl.a. da de første fastspolehjul begyndte at dukke op - Lightca-stinghjul som de blev kaldt på den tid. Det var et effektivt redskab, såvel til bækørredfiskeriet men også til havørrederne.
Jeg fiskede selv med et sådant udstyr, tynd line og små Devonspinnere. Det var effektivt, og jeg fik man-ge gode fisk på den måde. MEN - der var et stort men ved dette fiskeri, man kroger alt for mange små fisk, der har grebet fint om den lille trekrog. En sådan fisk har ikke mange chancer for at overleve, uanset hvor omhyggelig man er ved at tage krogen ud. Der gik derfor ikke lang tid, før jeg holdt op med den slags fiskeri. Sideløbende med dette havde jeg kastet mig over litteraturen, og det, der fascinerede mig, var fluefiskeriet. Min far havde - med sit årelange kendskab til åen og fiskene - udviklet sig til en frem-ragende vådfluefisker,. Det var ikke helt mig, vådfluefiskeri er jo på en måde fiskeri i blinde. Tørfluefi-skeriet lokkede, men hvad var det? Hvordan gjorde man?
Jeg havde efterhånden lært mig at kaste rimeligt godt med flue, ikke mindst på grund af en god 9’ Mil-ward Flycraft stang. Fluerne havde jeg tilgang til, takket være min fars køb af Fa. Petersen Bach. Ret snart gik jeg dog i gang med at binde mine egne fluer.
Så startede jeg med at kaste opstrøms til ringende fisk. Det virkede!! Faktisk var det langt nemmere end vådfluefiskeriets fisken i blinde. Det førte naturligvis til, at jeg begyndte at interessere mig for de insekter, ørrederne tog, deres udviklingscyklus, arterne. Det blev ligesom fluebindingen og nu med entomologien en interesse i tørfluefiskeriet, en udvidelse af mit naturkendskab.
Det viste sig, at vi i Binderup å faktisk havde næsten alle danske døgnfluearter repræsenteret. At der så samtidig var en fantastisk bestand af bækørred gjorde fiskeriet til noget helt særligt. Der kom mange fiskevenner på besøg, danske og udenlandske, og der er nok ingen tvivl om, at Binderup på den tid blev anset som et af Europas bedste tørfluevande.
Sportsfiskerliv" var titlen på de erindringer, Ove Nielsen arbejdede på inden sin død i 2014. Erindringerne er nu udgivet som en flot bog med mange billeder og masser af fortællinger om et langt liv med fiskestangen. Teksterne er redigeret af Uffe Westerberg, mens Oves søn, William Hjorth Nielsen, har stået for designet.
Du kan læse et lille uddrag fra bogen her
Bogen kan købes hos www.bogjagt.dk
Se Orla Bertrams anmeldelse af bogen her
Sølver 1935 - 2015
Foreningens æresmedlem og mangeårige formand Henning Sølver Pedersen døde den 4. maj 2015. Han blev 80 år.
Sølver blev medlem af LBAa i 1980 og allerede året efter indvalgt i bestyrelsen. I 1988 blev han formand efter Ove Nielsen og styrede foreningen med sikker hånd frem til generalforsamlingen i 1995.
Blandt hans mange fortjenester var at sikre et god forhold til foreningens mange lodsejere og LBAa's jubilæumsbog fra 1991, "En å i Himmerland", som ikke ville være blevet realiseret uden hans energi og økonomiske støtte. Bogen blev ikke bare smuk, men er også et vigtigt historisk dokument om foreningens første 60 år. Den afspejlede hans store interesse for bøger og for historie samt en holdning til, at LBAa skulle være en forening med ambitioner.
Sølver samlede ikke bare på gamle bøger om bl.a. lystfiskeri, men også på fiskegrej og var med i Dansk Grejsamler Klub. Fiskeriet, altid med flue, foregik udover ved Binderup Å ved Lindenborg Å og Karup Å.
Han var et rigtigt foreningsmenneske, som udover LBAa også ydede en stor indsats i Frejlev Borgerforening og som formand for Frejlev Menighedsråd.
Sølver var de sidste år af sit liv stærkt plaget af sygdom, men han fulgte fortsat med i foreningens liv og var med i redaktionsgruppen, der arbejder med Ove Nielsens erindringer og med en ny udgave af "En å i Himmerland".
Æret være Sølvers minde.